
Formål
Vi laver en strømtilslutning direkte fra batteriet med en sikring i mellem, så systemet er beskyttet.
Fra sikringen går strømmen videre gennem kontakten, som så tænder og slukker LED-baren.
Trin 1 – Forbered sikringsholderen
- Tag sikringsholderen, og sæt en ringkabelsko på den ene ende.
- Brug en tang til at klemme den hårdt fast, så den sidder sikkert.
- Denne ende skal senere skrues fast på + (plus) på batteriet.
- På den anden ende af sikringsholderen afisolerer du ca. 10 mm af ledningen.
- Det betyder, at du fjerner ca. 1 cm af plastikken, så kobberet indenunder kan ses.
- Sæt en klik-samlemuffe på den afisolerede ende – den skal bruges senere til at forbinde plusledningen.

Trin 2 – Klargør silikoneledningen (strømkablet)
- Tag din silikoneledning, og afisoler den ene ende af både den røde og sorte ledning (ca. 10 mm).
- Sno kobbertrådene let mellem fingrene, så de bliver faste og ikke flosser.
- Sæt en ringkabelsko på den sorte ledning i den ene ende, og klem den godt fast med tangen.
- Denne bliver din minus-ledning til batteriets – (minus) pol.
- Tag den røde ledning fra silikonekablet, og klik den ind i samlemuffen fra sikringsholderen.
- Nu har du strømmen ført fra batteriets + gennem sikringen og videre ud i kablet.

Trin 3 – Forbind kontakt og strøm
- På den anden ende af silikonekablet (den ende der skal føres frem mod LED-baren og kontakten), afisolerer du igen ca. 10 mm af både rød og sort.
- Sæt en klik-samlemuffe på begge ledninger. (også selvom billedet viser den sorte uden)
- Tag den røde ledning fra kontaktens ledningssæt (fra den 3-vejs vippekontakt).
- Afisoler den også ca. 10 mm, og klik den ind i samlemuffen på den røde strømledning.

Trin 4 – Tilslut kontakten korrekt
- Tag den anden ende af den røde ledning fra kontakten (den der ikke er koblet til noget endnu), og sæt den i midtbenet på vippekontakten.
- Midterbenet er input på 3-vejs kontakter.
- Tag den sorte ledning fra kontaktens ledningssæt, og sæt en klik-samlemuffe på enden.
- Denne ledning skal videre til den gule ledning på LED-baren, som styrer blinklyset.
- Tag den gule ledning fra kontaktledningen, sæt klik-samlemuffe på, og forbind den til den røde ledning på LED-baren.
- Denne styrer det hvide lys på LED-baren.
- Til sidst tager du den sorte ledning fra LED-baren og forbinder den til den sorte silikoneledning (som går direkte til batteriets minus via ringkabelskoen).

Trin 6 – Fastgør alt på scooteren
- Skru ringkabelskoen med rød ledning (fra sikringsholder) fast på batteriets plus (+) pol.
- Skru ringkabelskoen med sort ledning fast på batteriets minus (−) pol.
- Monter vippekontakten et sted hvor du nemt kan nå den, fx i kåben.
- Sørg for, at ingen ledninger klemmes eller ligger op ad varme dele.